Eduard von Gebhardt
Eduard von Gebhardt | |
---|---|
Personlig information | |
Født | Franz Karl Eduard von Gebhardt 13. juni 1838 Järva-Jaani, Estland |
Død | 13. februar 1925 (86 år) Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Far | Ferdinand Theodor von Gebhardt[1] |
Ægtefælle | Clara Maria Anna Gebhardt[2] |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Det Statslige Akademi for Billedkunst i Karlsruhe, Det kejserlige kunstakademi (1855-1857) |
Elev af | Ludwig des Coudres, Wilhelm Sohn |
Beskæftigelse | Kunstmaler, universitetsunderviser, kunstner |
Fagområde | Malerkunst |
Arbejdsgiver | Kunstakademiet i Düsseldorf (fra 1874) |
Arbejdssted | Düsseldorf |
Elever | Hugo Vogel, Hermann Knackfuß |
Genre | Portræt |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Pour le Mérite for videnskab og kunst, Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1885) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Karl Franz Eduard von Gebhardt (født 13. juni 1838 i St. Johannis, Estland, Russiske Kejserrige, død 3. februar 1925 i Düsseldorf) var en tyskbaltisk kunstmaler.
Han studerede i Sankt Petersburg, Karlsruhe og under Wilhelm Sohn i Düsseldorf og blev professor sidstnævnte sted i 1875. Inden for det religiøse maleri indtog Gebhardt en særstilling, i det han flyttede de bibliske motiver ind i et gammeltysk miljø og forsøgte at framstille dem i gammeltysk ånd.
Typerne og klædedragterne såvel som scenerierne er mest tyske fra omkring år 1500, hovedvægten blev lagt på personernes sindsudtryk, som ofte var både inderligt og veltalende. Hans første forsøg inden for denne genre var Indtoget i Jerusalem fra 1863[3], senere fulgte Kristus på korset fra 1866[4], Nadveren fra 1870[5], Korsfæstelsen fra 1873[6], en anden Korsfæstelsen [7], Kristi himmelfart fra 1881[5], Jesu lig fra 1883[8], Moses slår vand af klippen [9], Jesus og Nikodemus[10], Jakob kæmper med engelen[8], Johannes Døberen i fængsel og Bjergprædiken (begge udstillede i 1907).
Gebhardt har desuden malet portrætter, genrer og motiver fra reformationstiden som Religionssamtale fra 1866 og Reformatoren ved sit arbejde fra 1877[11]. Blandt hans kunstværker må også nævnes vægmalerier udførte i klosteret Lokkum (6 stykker) og i Friedenskirche i Düsseldorf (5 stykker).
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]
|
Værker
[redigér | rediger kildetekst]- Indtoget i Jerusalem (1863),
- Kristus og den rige Yngling (1863),
- Jairi Datter (1864),
- Kristus på korset (1866),
- Korsfæstelsen (1873),
- Nadveren (1870) og
- Kristi Himmelfart (1881),
- Kristi Lig (1883),
- Vantro Thomas (1889) og
- Bjergprædiken, (1893, Düsseldorf’s Mus.),
- Lazarus’ Opvækkelse (1896),
- Jakob kæmper med engelen
- Johannes Døber i Fængsel (1907),
- Bjergprædiken (1907),
- Den fortabte Søn (1908)
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ nu på museet i Elberfeld)
- ^ malet i domkirken i Tallinn
- ^ a b Berlin, nationalgalleriet
- ^ Hamborg
- ^ i München
- ^ a b i Dresden
- ^ med jøderne i øknenen vist som tyske typer i dragter fra Luthers tid
- ^ i Düsseldorf
- ^ i Leipzig
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Gebhardt, Karl Franz Eduard von, bind 9, side 503 i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920) af kunsthistoriker Axel Holck